www.handicapformidlingen.dk
OMRÅDE:  6700 Esbjerg
Søg jobbet:
Ansøg her

LIDT OM BORGER JOBBESKRIVELSE:
Vi søger en varm, omsorgsfuld og engageret vikar til en skøn 12-årig pige, som har brug for en ekstra voksen, der har lyst til at gøre en forskel i hendes hverdag. Du bliver en vigtig del af hendes liv og får mulighed for at skabe tryghed, nærvær, glæde og gode stunder – både i de små øjeblikke og i de daglige rutiner.

Pigen har cerebral parese som følge af en medfødt hjerneskade og har et omfattende støtte- og plejebehov. Hun har desuden svær epilepsi. Hun er kørestolsbruger og har brug for hjælp til alle dagligdagens aktiviteter. Hun har ikke noget talesprog, så det er vigtigt, at du er god til at være nærværende og aflæse hendes signaler og behov.

Hun er en meget følsom og sensitiv pige, som trives bedst med rolige, trygge og forudsigelige rammer. Hun har stor glæde af nærvær og kontakt med de mennesker, hun er tryg ved, og det er vigtigt, at du møder hende med tålmodighed, ro og respekt.

Som hjælper bliver du en vigtig del af hendes hverdag, hvor dine opgaver blandt andet vil være sondeernæring, medicin, personlig hygiejne og forflytninger. Du skal være med til at skabe en god og tryg hverdag, hvor der både er plads til de nødvendige plejeopgaver, hygge, nærvær og glæde.

Vi søger dig, som er ansvarsbevidst, stabil og omsorgsfuld, og som har lyst til at blive en tryg voksen i en 12-årig piges hverdag. Det er en fordel, hvis du har erfaring med sonde, medicin, forflytninger og personlig hygiejne. Det vigtigste er dog, at du har lyst til at være nærværende og gøre en positiv forskel.

Vi søger en vikar, der kan træde til ved ferie og sygdom.

Vagterne ligger typisk kl. 11.45–17.00 eller kl. 22.00–08.15.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:
  • Kørekort B
  • Fleksibel
  • Tålmodig
  • God til børn
  • Ikke ryger
  • Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem
PRAKTISKE INFORMATIONER:
  • Startdato: hurtigst muligt
  • Vikar
  • Sidste frist for ansøgning: 02.10.2026
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 1 i henhold til følgende takstblad – LINK

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, så Ansøg her
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Anita
på mail: anita@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71993018 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.